8 dage
Varighed
3: Moderat
Sværhedsgrad
Irland
Sted
marts-oktober
Rejseperiode

Gå på opdagelse i de uspolerede, vilde og smukke landskaber, der varierer fra søer og moser til bjerge.

Oplev kulturen og de traditionelle skikke i et af Irlands største irsktalende områder.

Følg gamle pilgrimsstier og bestig Irlands hellige bjerg Croagh Patrick.

Mærk den hyggelige og imødekommende stemning i de charmerende pubber, restauranter og B&Bs.

Slut af med en skummende Guinness og traditionel ‘session’ med irsk folkemusik i den idylliske, prisvindende by Westport.


Connemaras maleriske ødemark, som Oscar Wilde beskrev som en ’vild skønhed’, er et af Irlands mest ikoniske landskaber. Det er et uspoleret område med en farverig natur og et livligt irsktalende samfund med stolte traditioner inden for sang, dans og litteratur.

Ruten starter i fiskerbyen Oughterard ved søen Lough Corrib med de mange småøer. Herfra følger man den vestlige bred af søen, som er Irlands andenstørste, nordpå ind i en storslået vildmark med bjerge og moser, indtil man igen når civilisationen ved landsbyen Maam Bridge. Fra Maam Bridge krydser ruten de forrevne Maumturk-bjerge ved Maum Ean-passet, som er et helligt sted, der har tiltrukket pilgrimme siden den tidlige kristendom. Herfra går det nedad til den smukke dal Inagh Valley, der ligger mellem The Twelve Bens og Maumturk-bjergene. Ruten fortsætter gennem et øde område, der før Den Store Hungersnød fra 1845-49 var tæt befolket af bønder, hvorefter man når kysten ved Killary Harbour og den fine lille landsby Leenane. Her forlader man County Galway og krydser grænsen til County Mayo i skyggen af det hellige bjerg Croagh Patrick. Det går nedad mod Clew-bugten, der er oversået med små øer, og til sidst når man den idylliske handelsby Westport, hvor ruten ender.

“Connemaras indre er et kalejdoskop af rustfarvede moser, ensomme dale og skinnende sorte søer.” Lonely Planet

8 DAGE5.199 kr. pr. person i dobbeltværelse
SOLOTILLÆG+ 2.099 kr.
INDKVARTERINGDe hoteller og B&Bs, der benyttes på denne tur, er omhyggeligt udvalgt på grund af deres beliggenhed, komfort og atmosfære. Værterne er vant til vandrere, som bydes hjertelig velkommen, og der tilbydes en fyldig, irsk mogenmad, som ligger en god bund for dagens vandring.
REJSEPERIODEMarts til oktober
INKLUDERET
7 overnatninger med morgenmad
Komfortable en suite-værelser
Bagagetransport
Kort og detaljeret rutebeskrivelse
Infopakke inden afgang
IKKE INKLUDERET
Fly
Transport til Oughterard
Frokost og aftensmad
Rejseforsikring
Transport fra Westport

Der vandres på en blanding af stille asfaltveje, stier gennem moser og hede, skovstier, bjergstier og i ca. tre km på træplanker over moseområder. Nogle dele af ruten kan være temmelig våde og sumpede, især efter en regnfuld periode, hvor der er hurtig afstrømning fra Connemara-bjergene. Rutens samlede opstigning udgør ca. 620 m.

1

Dag 1: Ankomst til Oughterard

Oughterard er en traditionel landsby ved bredden af søen Lough Corrib og ved starten af Connemara-bjergkæden. Det er ca. 17 km fra Galway.

Vi forsyner dig med al den nødvendige information om de forskellige muligheder for offentlig transport til Oughterard.

2

Dag 2: Oughterard til Maam

Distance: 21 km | Opstigning: 110 m | Tid: ca. 5 ½ t.

Den første vandredag er en ideel introduktion til Connemaras varierede landskab med fantastiske udsigter – først over søen Lough Corrib med dens hundredvis af små øer, hvorefter man krydser et malerisk område af uspoleret moselandskab, inden Connemaras storslåede bjerge kommer til syne.

3

Dag 3: Maam til Lough Inagh

Distance: 15 km | Opstigning: 280 m | Tid: ca. 4 ½ t.

Landskabet bliver mere og mere vildt denne dag, hvor man følger en gammel pilgrimsrute gennem de prægtige Maumturk-bjerge. Man passerer bl.a. St. Patrick’s Church og Holy Well. Det siges, at St. Patrick (Irlands skytshelgen) velsignede Connemara herfra, og der er opført en statue af ham som en påmindelse om stedets betydning for den tidlige kristendom.

4

Dag 4: Lough Inagh til Leenane

Distance: 14 km | Opstigning: 85 m | Tid: ca. 4 t.

Dagens vandring følger en pragtfuld rute gennem Connemaras storslåede moselandskaber i en dal, der strækker sig mellem The Twelve Bens på venstre hånd og Maumturk-bjergene på højre hånd. Dette er en af Irlands fjerneste egne, og man passerer gamle ruiner af forladte bygninger, der ikke har været beboet siden Den Store Hungersnød fra 1845-49. Ruten fører til sidst nedad mod landsbyen Leenane ad en smuk gammel sti med udsigt over Irlands eneste fjord: Killary Fjord.

5

Dag 5: Ekstra dag i Leenane

Denne dag byder på flere forskellige muligheder. Man kan f.eks. vandre den berømte hungersnødsrute (The Famine Trail) fra Rossroe til Killary og inkludere et besøg på Kylemore Abbey (et slot i eventyrstil midt i bjergene), eller man kan tage en bådtur på Killary Fjord. Man kan også tage en taxa til Cleggan og herfra en færge til øen Inishboffin, der kan bryste sig af prisvindende strande, sjældne fugle og spændende historie.

Overnatning i Leenane.

6

Dag 6: Leenane til Drummin

Distance: 18 km | Opstigning: 560 m | Tid: ca. 6 ½ t.

På dag fem tager man afsked med County Galway og bevæger sig over grænsen til County Mayo via Sheeffry Hills, hvorfra der er prægtige udsigter over Erriff-dalen og søen Lough Lugacolliwee, der er formet af gletchere. I dette højlandsområde vil du ikke have andet selskab end får, mens du spadserer. Til slut kommer du gennem skoven ved Leenavesta, inden du når dit overnatningssted i Drummin.

7

Dag 7: Drummin til Westport

Distance: 23 km | Opstigning: 420 m | Tid: ca. 6 ½ t.

Denne dag går man i skyggen af Irlands hellige bjerg Croagh Patrick, hvor det siges, at St. Patrick fastede i 40 dage og 40 nætter i år 441 e.Kr. Dette bjerg er et spektakulært syn, og det bestiges hvert år af tusindvis af pilgrimme, hvoraf mange er barfodede!

Via en smal asfalteret vej fører ruten dig til de smukke byer Bartaglanna og Glencally. Her har du mulighed for at tage en afstikker og bestige Croagh Patrick, eller du kan fortsætte langs The Western Way til den idylliske kystby Westport, der er blevet kåret som en af Irlands bedste byer at besøge. Det er et livligt sted med masser af pubber og restauranter, og det vil ikke være svært at opstøve en traditionel ‘session’ med irsk folkemusik og en god Guinness!

8

Dag 8: Afgang fra Westport

Der er gode bus- og togforbindelser fra Westport, og vi forsyner dig med al den information, du har brug for for at komme tilbage til lufthavnen eller til din næste destination.

Find vej til Oughterard

Der er gode forbindelser mellem København og Dublin; både SAS, Norwegian og Ryanair har direkte ruter. Flytiden er ca. 2 timer.

/

Fra Dublin Lufthavn kan man tage den direkte Citylink-bus til Galway (2 t. 30 min.), og fra centrum af Dublin kan man ligeledes tage enten en direkte bus eller et direkte tog til Galway. For at komme til Oughterard skal man tage bus 419 fra Galways busstation (ca. 45 min.). Man kan finde information om tider og priser på hjemmesiderne for Bus Éireann og Irish Rail.

Find vej fra Westport

/

Der er regelmæssige busafgange fra Westport til Dublin Lufthavn (4 t.), og der er ligeledes regelmæssige togafgange til centrum af Dublin (3 t.)

Derryclare sø
Twelve Bens, Connemara
Inagh sheep
Maam valley
Twelve Bens
Kylemore Abbey
Leenane
Killary Fjord
Aasleagh Falls
Croagh Patrick statue
Udsigt fra Croagh Patrick
Westport

Turanmeldelser

Der er endnu ikke nogen anmeldelser.

Skriv en anmeldelse

Vurdering