5 dage
Varighed
Let-moderat
Sværhedsgrad
Østrig
Sted
maj-oktober
Rejseperiode

Sektion 2: 4 søer og 3 bjergtoppe

Denne tur følger de tidlige etaper af S-Trail-ruten fra Wolfgangsee til Mondsee og Fuschlsee, som er tre af regionens mest populære badesøer. Den inkluderer også en uforglemmelig togtur på den klassiske, gammeldags tandhjulsbane op ad bjerget Schafberg (1.783 m), hvorfra du kan nyde de mest fantastiske 360° panorama-udsyn i hele Salzkammergut-regionen.

Salkammergut S-Trail

Regionen Salzkammergut er fantastisk naturskøn selv efter østrigske standarder. Her finder man knejsende snetoppede bjerge, skovklædte bjergsider, frodige, grønne dale og isblå søer. Regionens særlige kendetegn er de talrige søer, der glimter under De Nordlige Alpers vældige tinder, og udgør et dramatisk syn.

Den 350 km lange Salzkammergut BergeSeen Trail (S-Trail) åbnede i 2017 som den første langdistancerute i Salzkammergut. Den starter og slutter i den maleriske by Gmunden ved bredden af Traunsee, og man kan enten vandre den i sektioner eller som én lang 20-etapers rundvandring. Ruten forbinder ikke mindre end 35 søer, og den er velafmærket med S-Trail-logoet hele vejen igennem. De fleste etaper slutter i byer, hvor der er gode overnatningssteder og et udvalg af restauranter. Nogle etaper leder til afsidesliggende alpinhytter, hvor der er garanti for ægte bjergidyl.

a tree for your booking Et træ for din bestilling

Respekten for vores planets begrænsede ressourcer og klimavenlig transport er to af det 21. århundredes store udfordringer. Vi er derfor glade for at samarbejde med Österreichische Bundesforste, som har startet projektet ”Et træ for din bestilling”; for hver bestilling af en vandreferie gennem os bliver der plantet et nyt træ i Salzkammergut-regionen. Sammen med dine rejsedokumenter vil du modtage et billede af ’dit’ træ, som du ovenikøbet har mulighed for at besøge i løbet af din tur.

5 DAGE Fra 2.999 kr. pr. person i dobbeltværelse*.

*Rabat for børn (under 14 år), der sover på samme værelse som deres forældre.
*Højsæsontillæg i sommermånederne.
*Solotillæg for enkeltrejsende.

INDKVARTERING 4 overnatninger i dobbeltværelse på 3-stjernede hoteller.

OBS: Vær venligst opmærksom på, at et dobbeltværelse med enkeltsenge i Østrig normalt betyder én stor seng med to separate madrasser og dyner. Separate enkeltsenge på et dobbeltværelse ses sjældent og kan derfor ikke garanteres.

REJSEPERIODE 9. maj til 16. oktober
INKLUDERET
4 overnatninger på udvalgte hoteller
4 x morgenmad
1 x billet til tandhjulsbanen til Schafberg
1 x flaske likør fra Aich Kloster
1 x vandrekort over Salzkammergut og detaljeret rutebeskrivelse
1 x S-Trail vandrebrochure (1 pr. værelse)
1 x Salzkammergut Adventure Card (rabat på 120 attraktioner i regionen)
3 x bagagetransport (max 2 stk. pr. person og max 25 kg pr. stk.)
4 x byskat
Daglig telefonassistance fra 9-19 (også i weekenden)
IKKE INKLUDERET
Fly og rejseforsikring
Frokost og aftensmad
Drikkevarer og snacks
Transport til og fra St. Gilgen
Alt andet, der ikke er nævnt under inkluderet
VALGFRI EKSTRAYDELSER
Ekstra overnatninger før, i løbet af eller efter vandreferien
Halvpension (699 kr. pr. person)
Enkeltværelse(r)

Generel information: Denne tur har sværhedsgraden let til moderat og er overkommelig for de fleste med en nogenlunde god form. Man kan let forkorte vandredistancerne ved at tage offentlig transport.

1

Dag 1: Ankomst til St. Gilgen

Ankomst til den elegante landsby St. Gilgen, der ligger blot 29 km fra Salzburg ved den nordlige bred af søen Wolfgangsee. Dette idylliske sted er berømt for sit pragtfulde landskab.

Dine rejsedokumenter ligger klar til dig på dit hotel.

Overnatning i St. Gilgen.

2

Dag 2: St. Gilgen – Falkenstein – St. Wolfgang

Distance: 9 km | Opstigning: 365 m | Nedstigning: 355 m| Tid: ca. 3 t.

Din første etape er en del af en historisk pilgrimsrute fra Regensburg til St. Wolfgang. På ruten kommer du forbi 24 afmærkede punkter, der dokumenterer pilgrimsrutens historie. I St. Wolfgang, hvor du skal overnatte, finder du et pilgrimsspringvand og en pilgrimskirke.

Overnatning i St. Wolfgang.

3

Dag 3: St. Wolfgang – Schafberg – Mondsee

Distance: 17 km | Opstigning: 520 m | Nedstigning: 1.760 m| Tid: ca. 6 t.

Tag tandhjulstoget til det 1.783 m høje bjerg Schafberg. Dagens rute starter lige ved bjergstationen, hvorfra det går nedad til Schafbergalm. Derfra følger du den europæiske langdistancerute E4 til Aich Kloster. Gør et ophold her og besøg de prægtige urtehaver og smag de populære likører, inden du fortsætter din vandring forbi Krottensee og bjerget Almkogel til Mondsee.

Overnatning i Mondsee.

4

Dag 4: Mondsee – Wartenfels – Fuschl am See

Distance: 9 km | Opstigning: 478 m | Nedstigning: 298 m | Tid: Ca. 3½ t.

Første del af dagens etape leder dig til den tidligere skovfogedhytte Wartenfels, der i dag er en fortræffelig kro med overnatning. Det kan kraftigt anbefales at tage en kort afstikker til de nærliggende Wartenfels-slotsruiner. Hvis du har mod på mere vandring, når du når til søen Fuschlsee er det bestemt værd at gå den smukke tur rundt om søen (10 km).

Overnatning i Fuschl am See.

5

Dag 5: Afgang

Din vandreferie er ved vejs ende, medmindre du har booket ekstra overnatninger. Efter morgenmad kan du tage bussen tilbage til St. Gilgen.

Find vej til St. Gilgen

  Den lufthavn, der ligger tættest på St. Gilgen er Salzburg Lufthavn. Du kan også flyve til Wien eller München.
Bus 150 afgår hver halve time mellem Salzburg og St. Gilgen (rejstiden er ca. 45 min.). Find køreplaner hos  Salzburg-verkehr.

Busstationen i St. Gilgen ligger tæt på svævebanestationen.

Information til bilister: Der er gratis parkering ved det første hotel.
Schafberg, Wolfgangsee (c) Oesterreich-Werbung / Leo Himsl
Wandern Zwölferhorn-Wolfgangsee © STMG / Wolfgang Stadler
Schafberg-Wolfgangsee (c) Oesterreich-Werbung / Leo Himsl
Herbstlandschaft-Mondsee © www.mondsee.at

Turanmeldelser

Der er endnu ikke nogen anmeldelser.

Skriv en anmeldelse

Vurdering