11 dage
Varighed
3: Moderat
Sværhedsgrad
Frankrig
Sted
maj-september
Rejseperiode

  Oplev en af Korsikas klassiske langdistanceruter og få din bagage transporteret.

  Gå ad velmarkerede vandrestier langs det funklende hav, dybe kløfter og uberørte skove.

  Opdag Korsikas utæmmede bjergrige indre.

  Nyd storslåede udsigter over de dramatiske klipper Calanches de Piana, som er på UNESCOs Verdensarvsliste.


Mare a Mare Nord er, ud over at være en klassisk kyst-til-kyst-rute, en af de bedste vandreruter på hele Korsika. Ruten starter fra Costa Verde, og den første del bringer dig hele vejen op til bjergfæstningsbyen Corte og til de frodige grønne skove i områderne Castagniccia og Boziu, der ligger i hjertet af Korsika.

Derfra kommer du til nogle mere udfordrende bjergstier, der krydser det utæmmede område Niolu med de små kønne landsbyer, inden du til sidst når vestkysten og den usædvanligt smukke Porto-bugt. Langs vejen kommer du til at krydse en del vandløb og har mulighed for at bade i de mange krystalklare klippesøer. Din vandretur ender i landsbyen Piana, der ligger højt oppe over Porto-bugten og er listet som en af Frankrigs smukkeste landsbyer. De imponerende havklipper Les Calanque de Piana, der rejser sig i Porto-bugten, er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste på grund af deres unikke skønhed.

Denne tur er designet til dem, der ønsker at få mest muligt ud af deres vandreferie midt i Korsikas fantastiske landskaber og samtidig nyde komforten ved at få bagagen transporteret.

11 DAGEFra 9.500 kr. pr. person i dobbeltværelse*

*Denne tur er desværre ikke tilgængelig for enkeltrejsende.

INDKVARTERING8 overnatninger i Gîtes d’Étape (med delt soveværelse og badeværelse*) og 2 overnatninger på 3-stjernet hotel.

*Det er muligt at bestille et dobbeltværelse i 3 af de 8 Gîtes d’Étape for et tillæg på 599 kr. pr. person.

BAGAGETRANSPORTDin hovedbagage vil blive transporteret i bil hver dag, bortset fra dag 6, da overnatningsstedet denne dag ikke er tilgængelige i bil. Du vil altså ikke have adgang til din hovedbagage denne nat og er derfor nødt til at medbringe det, du måtte have brug for til aftenen/natten i din dagsrygsæk (toiletsager, nattøj etc.). Alle øvrige dage er det kun nødvendigt at medbringe det, du har brug for under selve vandringen (frokost, vand, kamera, ekstra tøj, pung, mobil etc.).
REJSEPERIODEMaj til september.
INKLUDERET
10 overnatninger
7 x morgenmad
7 x aftensmad
2 x picnicfrokost
Transport fra Bastia til Moriani på dag 1 (ca. 1 t.)
Bagagetransport jf. turplan
Kort og detaljeret rutebeskrivelse (på engelsk)
Detaljeret informationspakke inden afrejse
24 timers telefonassistance
IKKE INKLUDERET
Fly og rejseforsikring
Måltider, der ikke er nævnt under inkluderet
Drikkevarer og snacks
Transport fra Piana ved turens afslutning
Alt andet, der ikke er nævnt under inkluderet
VALGFRI EKSTRAYDELSER
Ekstra overnatninger før, i løbet af eller efter vandreferien
3 overnatninger i dobbeltværelse: 599 kr. pr. Person
1

Dag 1: Moriani til Santa Reparata (I Penti)

Distance: 12 km | Opstigning: 730 m | Nedstigning: 100 m| Tid: ca. 3½ t.

Din tur starter i Bastia, hvorfra du får et lift (ca. 1 t.) til landsbyen Moriani, som er udgangspunktet for din første vandredag. Du lægger gradvist Morianis enge og vinmarker bag dig og når Castagniccias store kastanjeskove og hyggelige landsbyer. Kastanjetræerne, som området er opkaldt efter, blev plantet i Middelalderen for at øen kunne være selvforsynende – kastanjerne kan bl.a. omdannes til mel, som kan bruges til at lave brød. Du kommer også forbi den smukke kirke San Nicolao og ender i den lille fredelige landsby I Penti, hvor du har din første overnatning.

Overnatning i I Penti.

2

Dag 2: Santa Reparata til Valle d’Alesani

Distance: 10 km | Opstigning: 730 m | Nedstigning: 650 m| Tid: ca. 4 t.

På turens anden dag vandrer du igen i det øde Castagniccia, der engang var Korsikas tættest befolkede region. Du går under kastanjetræernes skygge, kommer gennem landsbyer med usædvanlige grågrønne huse og passerer en lang række smukke kirker.

Overnatning i Valle d’Alesani.

3

Dag 3: Valle d’Alesani til Pianellu

Distance: 12 km | Opstigning: 840 m | Nedstigning: 600 m| Tid: ca. 4½ t.

Du befinder dig stadig i det fredelige Castagniccia og vandrer denne dag til Pianellu gennem en af områdets gamle skove. Ruten er fyldt med gamle fortidsruiner, vandløb og broer, og den blev før i tiden benyttet af omvandrende købmænd.

Overnatning i Pianellu.

4

Dag 4: Pianellu til Sermano

Distance: 13,5 km | Opstigning: 750 m | Tid: ca. 5 t.

I dag forlader du Castagniccia og bevæger dig ind i Boziu-regionen, hvor du kan glæde dig til enestående panoramaudsigter over Monte Incudine (2.136 m) mod syd og Monte Cinto (Korsikas højeste bjerg på 2.706 m) mod nord. Du kommer igennem mange autentiske korsikanske landsbyer, der smukt smelter sammen med det omkringliggende landskab.

Overnatning i Sermano.

5

Dag 5: Sermano til Corte

Distance: 16 km | Opstigning: 790 m | Tid: ca. 5 t.

Igen i dag vandrer du i Boziu-regionen, hvor du vil opdage et utal af små freskomalede kirker i de charmerende landsbyer. Du vil efterhånden bevæge dig ind i et område, hvor der er en stor mangfoldighed af plantearter, og resten af vejen op til Corte vil du bl.a. være i selskab med kastanjetræer, vilde jordbærtræer og maki. Du overnatter i Corte, som ligger i hjertet af Korsika, og som frihedskæmperen Pascal Paoli engang erklærede øens hovedstad.

Overnatning i Corte.

6

Dag 6: Corte til Refuge de la Sega

Distance: 17 km | Opstigning: 980 m | Nedstigning: 484 m | Tid: ca. 5½ t.

Du forlader Corte og vandrer op gennem Tavignano-kløften, som byder på fantastiske udsyn tilbage mod Corte. Efter du har krydset Tavignano-floden, kommer du til dagens første mulighed for en dukkert. Herefter fortsætter du gennem kløften og ind i en fyrreskov, der leder dig frem til dit overnatningssted Refuge de la Sega. Her finder du nogle skønne små bjergsøer, hvor du kan svømme i det klare – men kolde – bjergvand.

Overnatning i Refuge de la Sega.

7

Dag 7: Refuge de la Sega til Calacuccia

Distance: 8 km | Opstigning: 518 m | Nedstigning: 869 m | Tid: ca. 4 t.

I dag vandrer du til Calacuccia, som er en landsby i hjertet af den centrale region Niolu. Det er en dag, hvor der er rig mulighed for at beundre bjergene og nyde de enestående udsigter. Selve Calacuccia ligger højt på en sydvendt skråning i spidsen af dalen med det majestætiske Monte Cinto-massiv bagved og den smukke blå Calacuccia-sø nedenunder.

Overnatning i Calacuccia.

8

Dag 8: Calacuccia til Col de Vergio

Distance: 17 km | Opstigning: 900 m | Nedstigning: 554 m | Tid: ca. 6 t.

Du forlader Calacuccia og krydser Niolu-regionen, hvorefter du når det gamle skisportsområde Col de Vergio, hvor du skal overnatte. Den omkringliggende skov og de panoramiske udsigter gør opstigningen til Col de Vergio lidt mere medgørlig!

Overnatning i Col de Vergio.

9

Dag 9: Col de Vergio til Ota

Distance: 17 km | Opstigning: 600 m | Nedstigning: 1.500 m | Tid: ca. 6½ t.

Efter Col de Vergio går det nedad gennem en kastanjeskov og bjerglandsbyen Evisa, som er Korsikas kastanjehovedstad. Korsika er berømt for sine kastanjer, der bruges i mange lokale madvarer som f.eks. mel, kager og øl! Fra Evisa har du en skøn vandretur i vente ned gennem Spelunca-kløften gennem tykke skove med kastanje- og stenegetræer langs stier og broer opført af genueserne. Til slut går det opad til Ota, hvor du skal overnatte.

Overnatning i Ota.

10

Dag 10: Ota til Piana

Distance: 13 km | Opstigning: 950 m | Nedstigning: 800 m | Tid: ca. 5 t.

Denne dag følger du en ældgammel muldyrsti, som leder dig til de dramatiske røde klipper Calanches de Piana, som er på UNESCOs Verdensarvsliste. Undervejs er der flere fantastiske udsigter over den smukke Porto-bugt. Du overnatter i Piana, som er på listen over de smukkeste landsbyer i Frankrig på grund af sin spektakulære placering med eventyrlige udsigter til de omkringliggende bjerge, bugten og de røde havklipper.

Overnatning i Piana.

11

Dag 11: Afgang

Din vandreferie er ved vejs ende. Hvis du ønsker at booke ekstra overnatninger i Piana, Calvi eller Bastia, kan du blot skrive det i kommentarfeltet på bestillingssiden.

Find vej til Moriani

Den nærmeste lufthavn er Bastia Lufthavn.
Der er arrangeret privat transport til dig til Moriani, som ligger ca. 1 t. fra Bastia.

Find vej fra Piana

Der kan arrangeres transport til Calvi, hvorfra der går et direkte tog til Bastia (ca. 3½ t.). Vi anbefaler en ekstra overnatning i Calvi, som er en charmerende lille by med en livlig atmosfære. Hvis du ønsker dette, så skriv det blot i kommentarfeltet på bestillingssiden.
Evisa, Korsika Mare a Mare vandreferie
Vandring på Korsika
Lac de Capitello
Vandring på Korsika
Corte, Korsika
Vandring på Korsika
Korsika vandretur
Vandring på Korsika
Korsika: Mare a Mare nord
Vandring på Korsika
Vandring på Korsika
Vandring på Korsika
Piana (c) Atout France / Robert Palomba

Turanmeldelser

Der er endnu ikke nogen anmeldelser.

Skriv en anmeldelse

Vurdering