5 dage
Varighed
Let
Sværhedsgrad
Danmark
Sted
april-september
Rejseperiode

Tag på en himmelsk vandretur gennem Danmarks berømte søhøjland.

Bestig Danmarks mest berømte ”bjerg” med enestående udsigt over søerne.

Overnat ved bredden af Gudenåen – Danmarks længste å.

Udforsk charmerende Silkeborg, der er en af Danmarks smukkest beliggende byer.

Gå langs Gudenåen og nyd de fabelagtige udsigter over søerne til Himmelbjerget.


Himmelbjergruten er en af Danmarks smukkeste vandreruter, og den er særdeles velafmærket og let at følge. Med udsigt over Knudsø starter turen i Ry på Knudhule Badehotel, der er kåret til Danmarks bedste badehotel i 2019. Fra Ry vandrer du gennem det berømte søhøjland i varieret skovterræn og langs Gudenåen med udsigt til de store søer, den løber igennem. Du bestiger Himmelbjerget, det i folkemunde højeste og mest berømte ”bjerg” i Danmark, og overnatter i hytter helt ned til Gudenåen. Her er der mulighed for at udforske åen og søerne i kano eller med motorbåd, evt. med fiskegrej, og spise på nogle af Danmarks ældste og hyggeligste kroer.

Du kommer også til at overnatte i søernes by Silkeborg, hvor der er mange turistattraktioner som f.eks. Museum Jorn og AQUA Akvarium & Dyrepark, og hvor du kan se verdens ældste kulfyrede hjuldamper dampe af sted på Gudenåen. Fra Silkeborg returnerer du igen ad en varieret sti, der snart går helt nede ved Gudenåen med udsigt til Himmelbjerget og snart gennem varieret skovterræn, tilbage til Ry. På tilbageturen overnatter du igen i hytte på en campingplads med masser af aktiviteter til såvel børn som voksne.

5 DAGE Fra 2.899 kr. pr. person i dobbeltværelse.

*Solotillæg for enkeltrejsende.

INDKVARTERING

På denne tur kommer du til at overnatte på et badehotel, i campinghytter og på B&B. Hotel og B&B er med en suite-faciliteter, mens der er fine fælles bad- og toiletfaciliteter tilknyttet campinghytterne. Du skal selv medbringe håndklæde og sengelinned til campinghytterne.

De overnatningssteder, vi samarbejder med, er listet nedenfor. Hvis et af stederne er optaget, informerer vi om det og forsøger at finde et alternativ.

Det er muligt at booke ekstra overnatninger på alle stederne.

REJSEPERIODE 15. april til 15. september
INDKLUDERET
4 overnatninger på hotel, B&B og i campinghytte
4 x morgenmad
Bagagetransport
Kort og detaljeret rutebeskrivelse
GPS tracks
24 timers telefonassistance
IKKE INDKLUDERET
Fly og rejseforsikring
Transport til og fra Ry
Frokost og aftensmad
Drikkevarer og snacks
Alt andet, der ikke er nævnt under inkluderet
VALGFRI EKSTRAYDELSER
Ekstra overnatninger før, i løbet af eller efter vandreferien
Enkeltværelse(r)
1

Dag 1: Ankomst til Ry

Turen starter i Ry, hvor du indkvarteres på Knudhule Badehotel, der ligger ca. 2 km fra centrum ned til Knudsø. Knudhule Badehotel er blevet kåret som årets badehotel i 2019. Der er mulighed for badning i Knudsø, og der er minigolf ved hotellet. Nyd aftensmaden i hotellets restaurant.Hvis du er i bil, kan du køre til Knudhule Badehotel og parkere bilen her, indtil du kommer tilbage fra vandreturen. Hvis ikke du har bil, kan du tage toget til Ry station, hvorfra du enten kan tage en taxa eller vandre de 2½ km til hotellet.Overnatning: Ry (Knudhule Badehotel)
2

Dag 2: Fra Ry via Himmelbjerget til Svejbæksnævringen

Distance: 12 km | Opstigning: 175 m | Nedstigning: 175 m | Tid: ca. 4 t.Dagens vandring starter med, at du vandrer fra Knudhule Badehotel langs Knudsø ind til Ry og videre mod Gl. Ry. Ca. 600 m fra Ry drejer du ind på stien mod Himmelbjerget og Silkeborg.Du vandrer nu rundt om Birksø og videre gennem et varieret skovterræn. Efter ca. 6 km og en stigning på 125 m når du op til toppen af Himmelbjerget (147 m), hvor du kan nyde din frokost med en fantastisk udsigt ud over søerne. Nyd livet på Himmelbjergpladsen med de mange boder med souvenirs og diverse traktementer og læs om de historiske folkemøder på bjerget. Gå evt. op i Himmelbjergtårnet for at få den ultimative udsigt.Fra Himmelbjerget bevæger du dig videre helt ned til Julsø, hvor færgerne lægger til ved Hotel Julsø, og hvor der er mulighed for frokost eller kaffe. Herfra fortsætter du nu ad en lille sti, der løber helt nede langs Julsø med meget smuk udsigt ud over søen. Efter et par kilometer bevæger du dig lidt væk fra søen, og efter yderligere et par kilometer gennem et varieret skovterræn når du frem til Skyttehusets Camping, der ligger helt ned til søen ved Svejbæksnævringen.Her overnatter du med udsigt over Julsø i en hytte eller i et af de helt nye glampingtelte, som er luksustelte med boksmadrasser og møbler. Du kan leje motorbåd eller kano, hvis du har lyst til at sejle en tur på Julsø eller op ad Gudenåen evt. forsynet med fiskeudstyr, der kan lejes. Stedet har cafeteria med panoramaudsigt over Julsø og Svejbæksnævringen. Det er også muligt at leje en robåd og ro over til den anden side af Svejbæksnævringen (88 m bred) til Ålekroen – en af Danmarks gamle atmosfæriske kroer, kendt for sin gode mad og med borde helt ned til vandet.Overnatning: Skyttehusets Camping
3

Dag 3: Fra Svejbæksnævringen til Silkeborg

Distance: 13 km | Opstigning: 130 m | Nedstigning: 133 m | Tid: ca. 4 t.Efter morgenmaden vil det være en god ide at købe lidt proviant i kiosken til dagens vandring, der går gennem sølandskabet ad en velafmærket sti, der snart løber helt nede ved søerne med storslået udsigt og snart gennem skovlandskab. Du vandrer langs Borre sø og har på venstre hånd Slåensø, hvis vand er så friskt og klart, at det kan drikkes. Videre går det langs Brassø over den smalle tange mellem Brassø og Vejlsø ned til Gudenåen, som du følger ind i hjertet af smukke Silkeborg. Undervejs passerer du AQUA Akvarium & Dyrepark og Museum Jorn, som absolut er værd at besøge enten på vejen, eller efter du har indlogeret dig på din B&B.Overnatning: Silkeborg (B&B)
4

Dag 4: Fra Silkeborg til Gl. Laven

Distance: 16 km | Opstigning: 195 m | Nedstigning: 155 m | Tid: ca. 5 t.I dag vandrer du ud af Silkeborg ad Himmelbjergruten langs jernbanen over Gudenåen til den nordlige side, hvor du følger stien helt nede ved Gudenåen ud mod Sejs med udsigt til færger og kanoer ude på åen. Efter otte spektakulære kilometer langs Gudenåen når du frem til Sejs/Svejbæk, hvor der er mulighed for frokost på den gamle kro Ludvigslyst, eller du kan tage en afstikker på 600 m ned til Ålekroen ved Svejbæksnævringen.Fra Svejbæk bevæger du dig af stien væk fra Gudenåen og vandrer gennem et stort skovområde ad små skovstier op i 120 meters højde, inden du starter nedturen mod Gl. Laven, hvor du indlogerer dig i en hytte på Terrassen Camping, der har en fantastisk udsigt ud over Julsø. Terrassen Camping har swimmingpool, legeområder, aktivitetsrum og minigolf, og der arrangeres løbende aktiviteter for børn og voksne. Aftensmaden kan bestilles som takeaway fra Ry.Overnatning: Terrassen Camping
5

Dag 5: Fra Gl. Laven til Ry

Distance: 8 km | Opstigning: 69 m | Nedstigning: 101 m | Tid: ca. 3 t.Du efterlader bagagen hos Terrassen Camping, og fra Laven vandrer du rundt om den østlige ende af Julsø ned mod Birksø gennem skov og mark og følger til sidst stien mellem Birksø og Knudsø ind til centrum af Ry. Her kan du spise frokost og evt. leje en kano eller en motorbåd, hvis du har lyst til et par timers sejlads på Gudenåen og Birksø. Herefter kan du tage en rutebåd, toget eller den parkerede bil tilbage til din bagage på Terrassen Camping. Her slutter turen, og du drager hjemad i bil eller med tog fra Laven.Hvis man har lyst, er der mulighed for at forlænge opholdet med yderligere en overnatning på Terrassen Camping eller Knudhule Badehotel.

Find vej til Knudhule Badehotel i Ry

/ Du kan enten køre i bil til Knudhule Badehotel eller du kan tage toget til Ry station, hvorfra du enten kan tage en taxa eller vandre de 2½ km til hotellet.

Vandring ved Himmelbjerget
Sti fra Himmelbjerget
Sti til Himmelbjerget
Landskab omkring Himmelbjerget
Vandring mod Julsø
Udsigt til Himmelbjerget
Hjejlen på Julsø
Lavendel ved Julsø
Kano foran Hjejlekiosken
Café ved Gudenåen
Både i Gudenåen
Skovsti omkring Silkeborg
Slåensø
Træ ved Slåensø
Luftballoner over Silkeborg
Blomst og solnedgang fra Himmelbjerget
Solnedgang fra Himmelbjerget

Turanmeldelser

Der er endnu ikke nogen anmeldelser.

Skriv en anmeldelse

Vurdering