9 dage
Varighed
Moderat-udfordrende
Sværhedsgrad
Østrig
Sted
juli-september
Rejseperiode

  Oplev en af Alpernes klassiske rundvandringer mellem Dachsteins storslåede klipper og tinder.

  Betragt de spektakulære udsigter, mens du vandrer langs bjergplateauer højt over søer og dale.

  Spot stenbukke og gemser i deres naturlige alpine omgivelser.

  Overnat skiftevis i rustikke bjerghytter og på charmerende hoteller.

  Sejl til den smukke og hyggelige by Hallstatt, der er på UNESCOs Verdensarvsliste.


Dachstein Rundwanderweg starter og slutter i den kønne by Gosau, der ligger ved Gosau-søen for foden af Dachstein-massivet, som du kommer til at vandre rundt om. Denne klassiske 9-dages vandretur byder på fantastiske bjerglandskaber, der spænder fra dramatiske, savtakkede tinder, der rejser sig næsten 3.000 m til grønne alpingræsgange, spejlblanke søer, stille skove og blomsterdækkede enge.

Du kommer til på skift at overnatte i karakterfyldte østrigske gæstgiverier og spektakulært beliggende bjerghytter, hvor en kold øl og en varm velkomst venter dig! På nogle af dagene er billetter til svævebaner inkluderet for at bringe dig højere op i bjergene, så du har let adgang til de bedste bjergstier.

Både de imponerende bjerglandskaber, den charmerende by Hallstatt og hele regionen Dachstien Salzkammergut er på UNESCO’s Verdensarvsliste.

9 DAGEFra 5.199 kr. pr. person i dobbeltværelse.*

*På grund af terrænet og den øde beliggenhed er denne tur desværre ikke tilgængelig for solovandrere.

INDKVARTERINGDu kommer til at overnatte et nyt sted hver dag; 5 af nætterne er i 3-stjernede hoteller på eget værelse, mens de resterende 4 nætter er i bjerghytter, hvor du kommer til at overnatte i en sovesal. Det er muligt at anmode om et dobbeltværelse i bjerghytterne på forhånd mod et ekstratillæg (med undtagelse af Hofpürglhütte og Goisererhütte, som kun tilbyder flersengsværelser). Hvis du ønsker dette, så angiv det venligst i kommentarboksen på bestillingssiden. Vores samarbejdspartnere vil altid forsøge at imødekomme vandrere, som ikke er vant til at bo på sovesal, hvis det er muligt. Vær venligst opmærksom på, at et dobbeltværelse med enkeltsenge i Østrig normalt betyder én stor seng med to separate madrasser og dyner. Separate enkeltsenge på et dobbeltværelse ses sjældent og kan derfor ikke garanteres.
MÅLTIDERMorgenmad er inkluderet i prisen.

De fleste overnatningssteder tilbyder at lave en madpakke, man kan tage med på dagens vandring. Hvis man ønsker dette, skal man huske at sige det, når man ankommer. Alternativt kan man på nogle af etaperne købe frokost i en af de små landsbyer, man passerer undervejs.

Mht. aftensmad kan man enten selv betale for det på overnatningsstedet (de tager som regel kun mod kontant betaling) eller man kan booke halvpension på forhånd, så aftensmaden er inkluderet alle dage (1.199 kr. pr. person for 8 x aftensmad). Hvis du ønsker dette, så angiv det venligst i kommentarboksen på bestillingssiden.

REJSEPERIODEJuli til september
INDKLUDERET
8 overnatninger (4 x trestjernede hoteller, 4 x bjerghytter)
8 x morgenmad
1 billet til svævebanen ‘Gosaukammbahn’ til Zwieselalm
1 togbillet fra Bad Mitterndorf/Pichl Kainisch til Bad Aussee
1 færgebillet fra Obertraun til Hallstatt
1 billet til Salzberg-banen i Hallstatt
Bagagetransport jf. turplanen
Dachstein guidebook (på engelsk)
Dachstein vandrekort (1 x pr. værelse)
Daglig telefonassistance fra 9-19 (også i weekenden)
IKKE INKLUDERET
Fly og rejseforsikring
Frokost og aftensmad
Drinks og snacks
Transport til og fra Gosau ved turens start og slutning
Alt andet, der ikke er nævnt under inkluderet
VALGFRI EKSTRAYDELSER
 Ekstra overnatninger før, i løbet af eller efter vandreferien
 Halvpension (1.199 kr. pr. person)
 Enkeltværelse
 Bjergguide

Man vandrer hovedsageligt i alpint terræn. Du får brug for udholdenhed og godt udstyr som vandrestøvler, funktionelt tøj, rygsæk, mad og vand, regn- og solbeskyttelse, førstehjælpsudstyr, mobiltelefon og evt. vandrestave. Selv midt på sommeren kan man opleve temperaturfald, så sørg for at medbringe varmt tøj inklusive hue og vanter. Alle ruterne er velmarkerede, men vær opmærksom på, at nogle af skiltene kan være dækkede af sne. Derfor er det vigtigt, at du medbringer kort og rutebeskrivelse. Tjek altid vejrudsigten, inden du begiver dig ud på dagens vandring, da nogle stier kan være lukket, hvis vejret er dårligt. Der er altid alternative ruter, man kan tage.

1

Dag 1: Ankomst til Gosau

Når du er ankommet til Gosau, kan du tjekke ind på dit hotel, som ligger i et idyllisk alpinlandskab lige ved Daschstein-massivet.

Overnatning i Gosau.

2

Dag 2: Zwieselalm til Hofpürglhütte

Distance: 10 km | Opstigning: 850 m | Nedstigning: 860 m| Tid: ca. 4-5 t.

Du kan enten tage den lokale bus eller gå de fire km til svævebanestationen ved søen Gosausee. Nyd den smukke udsigt over Dachstein-tinderne og gletsjerne, som reflekteres i den stille bjergsø, inden du tager svævebanen op til starten af dagens rute i græsningsområdet Zwieselalm. Herfra følger du en smuk højtliggende rute til Hofpürglhütte med skønne udsigter over søer og alpine græsgange.

Overnatning i Hofpürglhütte*.

*Du skal medbringe toiletsager og andet du måtte have brug for til overnatningen, da Hofpürglhütte kun er tilgængelig til fods. Resten af din bagage bliver transporteret fra Gosau til Hotel Türlwand i Ramsau, hvor du skal overnatte efter Hofpürglhütte.

3

Dag 3: Hofpürglhütte via Südwandhütte til Ramsau

Distance: 12½ km | Opstigning: 895 m | Nedstigning: 882 m| Tid: ca. 6 t.

Denne dag starter du med at vandre opad fra Hofpürglhütte til du når op i 2.300 meters højde. Dine anstrengelser bliver belønnet med en spektakulær udsigt over Hohe Tauern-tinderne. Hold en velfortjent pause og nyd en forfriskning på Südwandhüttes panoramiske terrasse, inden det går nedad til dit hotel i Ramsau under Dachstein-bjerget, hvor din bagage venter på dig.

Overnatning i Ramsau.

4

Dag 4: Ramsau til Guttenberghaus

I dag har du valget mellem to forskellige ruter, der begge fører fra Ramsau til Guttenberghaus.

MULIGHED 1:

Distance: 6½ km | Opstigning: 1. 044 m | Nedstigning: 69 m | Tid: Ca. 4-5 t.

Du vandrer fra hotellet over Ramsau-plateauet og følger rute 616 opad til Guttenberghaus. Det anbefales at tage denne rute, hvis vejret er overskyet og tåget.

MULIGHED 2:

Distance: 9½ km | Opstigning: 264 m | Nedstigning: 861 m | Tid: Ca. 4-5 t.

Du starter dagen med at tage svævebanen i Ramsau op til Dachstein-gletsjeren. Her kan du nyde spektakulære udsigter fra udsigtsplatformen ’Sky Walk’, inden du begynder dagens vandring ad rute 674 over gletsjeren og en vidtstrakt, stenet højslette til Guttenberghaus.

Overnatning i Guttenberghaus*.

*Du skal medbringe toiletsager og andet du måtte have brug for til overnatningen, da Guttenberghaus kun er tilgængelig til fods. Resten af din bagage bliver transporteret fra Hotel Türlwand i Ramsau til Gröbming, hvor du skal overnatte efter Guttenberghaus.

5

Dag 5: Guttenberghaus via Am Stein og Grafenbergalm til Stoderzinken

Distance: 13 km | Opstigning: 552 m | Nedstigning: 860 m | Tid: ca. 6 t.

Denne dags vandretur følger en højtliggende rute fra Guttenberghaus over højsletten Am Stein. De høje stenede bjerge bliver afløst af skove og enge i takt med, at du bevæger dig nedad mod den lille bjerghytte Grafenbergalm, der ligger omgivet af fyrretræer og små bjergsøer. Herfra fortsætter du ad skovstier, hvorefter det igen går opad, idet du nærmer dig Stoderzinkens bjergskråninger.

Overnatning i Steiner Haus over Gröbming. Din bagage står klar til dig ved ankomst.

6

Dag 6: Gröbming via Notgasse-slugten til Steinitzenalm

Distance: 17 km | Opstigning: 552 m | Nedstigning: 1.370 m | Tid: ca. 6 t.

Dagens rute bringer dig fra Stoderzinken gennem Notgasse (en gammel købmandsvej gennem en slugt med klippeindgraveringer, der i nogle tilfælde er ca. 2.000 år gamle) til Viehbergalms alpine græsgange og over toppen af Hochmühleck, hvor der er fantastiske udsigter. Til slut går det stejlt nedad til Steinitzenalm-hytten – en hyggelig familiedrevet alpehytte, hvor du skal overnatte. Din bagage venter dig her.

Overnatning i Steinitzenalm. Hvis Steinitzenalm-hytten ikke er ledig, kommer du til at overnatte i Bad Mitterndorf (+ 1 t.).

7

Dag 7: Vandring langs Traun-floden og færge til Hallstatt

Distance: 15 km | Opstigning: 166 m | Nedstigning: 286 m | Tid: ca. 4-5 t.

Du starter dagen med en kort togtur fra Bad Mitterndorf til Bad Aussee*. En behagelig gåtur bringer dig herefter gennem Koppen-dalen og gradvist nedad langs Traun-floden til Obertraun og søen Hallstätter See. Det kan anbefales at besøge Koppenbrüller-hulen, inden du tager færgen fra Obertraun til Hallstatt – en smuk lille by på den anden side af søen.

*Hvis du ønsker en længere vandretur, kan du undlade at tage toget om morgen og i stedet vandre til Bad Aussee (ca. 10 km ekstra). Det er en dejlig tur gennem skov og åbne enge. Du kommer også forbi søen Ödensee, hvor mange lokale tager hen for at bade om sommeren.

Overnatning i Hallstatt, hvor din bagage står klar til dig.

8

Dag 8: Hallstatt til Goisererhütte

Distance: 17½ km | Opstigning: 1.628 m | Nedstigning: 885 m | Tid: ca. 7 t.

Efter morgenmad i Hallstatt tager du kabelbanen til indgangen til saltminen Hallstätter Salzwelten. Fortsæt ad vandreruten langs saltforsyningslinjen til Bad Goisern. En lang, stejl opstigning bringer dig herfra op til bjerghytten Goisererhütte, hvor du skal overnatte.

Overnatning i Goisererhütte*.

*Du skal medbringe toiletsager og andet du måtte have brug for til overnatningen, da Goisererhütte kun er tilgængelig til fods. Resten af din bagage bliver transporteret fra Hallstatt til Gosau, hvor du kan hente den dagen efter.

9

Dag 9: Goisererhütte til Gosau og afgang

Distance: 7 km | Opstigning: 46 m | Nedstigning: 873 m | Tid: ca. 2-3 t.

En kort nedadgående vandretur gennem lærke- og fyrreskov til Gosau giver dig en sidste mulighed for at beundre det smukke bjerglandskab. Din bagage står klar til afhentning i Gosau. Hvis du ønsker at booke en ekstra overnatning i Gosau, kan du blot skrive dette i kommentarfeltet på bestillingssiden.

Find vej til Gosau

Den nærmeste lufthavn er Salzburg Lufthavn. Man kan også flyve til lufthavnen i Wien eller til lufthavnen i Munchen.
/Fra Salzburg Lufthavn kan du tage bussen ind til Salzburg Hovedbanegård. Herfra kan du tage et tog til Steeg Gosau, som ligger ca. 10 km fra Gosau. Turen tager ca. 2 t. i alt. Alternativt kan du tage et tog til Golling, som ligger 30 km fra Gosau. Fra togstationen skal du med enten bus eller taxa til dit første overnatningssted.

Fra Wien Lufthavn kan du tage et tog eller en bus til Gosau (ca. 4 t.).

Fra München Lufthavn kan du tage et tog eller en bus via Salzburg til Gosau (ca. 4 t.)

Du kan finde togtider på www.oebb.at.

Dachstein Rundwanderweg
Vandring Dachstein Rundwanderweg
Vandring-Dachstein-Hopfuergle-Hut
Dachstein vandretur
Dachstein vandreferie
Dachstein Rundwanderweg vandreferie
Dachstein Rundwanderweg vandretur
hiking Dachstein glacier
Dachstein alpine meadow
Obertraun-Hallstatt-færge
Hallstätter See and Hallstatt
Hallstatt
Hallstatt high trail

Turanmeldelser

Der er endnu ikke nogen anmeldelser.

Skriv en anmeldelse

Vurdering