8 dage
Varighed
Moderat
Sværhedsgrad
Frankrig
Sted
marts-november
Rejseperiode

Besøg tidløse landsbyer, der putter sig i skovklædte dale omgivet af høje bjerge.

Bliv fascineret af den særlige kultur, der er en blanding af italienske og franske påvirkninger.

Oplev de smukke højtliggende byer Sainte Agnès og Eze.

Gå på opdagelse i den kønne ’italienske’ by Menton ved Middelhavets kyst.

Udforsk den smukke skovbeklædte halvø Cap Ferrat og beløn dig selv med en tur i bølgen blå til sidst.

Bag Den Franske Rivieras glitter og glamour rejser De Sydlige Alper sig dramatisk og huser små, idylliske landsbyer, der gemmer sig i frodige dale eller knejser på stejle klippetoppe. De ældgamle stier, der bl.a. snor sig gennem grønne skove og smukke olivenlunde, starter højt over havet med bjergtagende udsigter og fører dig efterhånden helt ned til det skinnende Middelhav. Her finder du den farverige, ’italienske’ kystby Menton, der er en af de smukkeste byer på Côte d’Azur-kysten.

Herfra fortsætter du langs Rivieraen, hvor du bl.a. vil opleve den smukke halvø Cap Ferrat. En vandresti snor sig vej langs kanten af halvøen, og kontrasten mellem det frodige grønne landskab og det dybblå Middelhav gør denne vandretur helt speciel. På skråningerne højt ovenover kan du se den maleriske lille by Eze, som er destinationen for din sidste vandredag. Du vandrer derop via den berømte Nietszche-sti og bliver belønnet med nogle af de bedste udsigter langs hele Rivieraen!

En kortere version af denne tur findes her.

8 DAGE Fra 6.699 kr. pr. person i dobbeltværelse*.

*Højsæsontillæg i travle perioder.
*Solotillæg for enkeltrejsende.

INDKVARTERING 7 overnatninger i charmerende hoteller og B&B’s med morgenmad. Alle værelser er en suite.
REJSEPERIODE 1. marts til 15. november (bortset fra ugen, hvor der afholdes Monaco Grand Prix).
INDKLUDERET
7 overnatninger på udvalgte hoteller med en suite-faciliteter
7 x morgenmad
1 x picnic-frokost på dag 5
Bagagetransport dag 2-5
Dag 3: Taxatransport fra Sospel til Castillon-passet (starten på dagens vandrerute)
Kort og detaljeret rutebeskrivelse (på engelsk)
GPX tracks
24 timers telefonassistance
IKKE INKLUDERET
Fly og rejseforsikring
Frokost og aftensmad, medmindre andet er angivet
Transport til dit første hotel i La Brigue (let at komme dertil med tog)
Transport mellem Menton-Villefranche-Eze-Nice (let og regelmæssig togtransport)
Alt andet, der ikke er nævnt under inkluderet
VALGFRI EKSTRAYDELSER
Ekstra overnatninger før, i løbet af eller efter vandreferien
Enkeltværelse(r)

Denne tur egner sig for personer, som er vant til regelmæssig og udholdende motion (såsom vandring, cykling, løb etc.), og som kan klare at gå (langsomt) opad i op til 2 timer ad gangen. Vandreturene tager som regel maks. 5 timer i et ret varieret terræn, der dog ikke er teknisk svært, med op til 600 m opstigning pr. dag.

1

Dag 1: Ankomst til La Brigue

Fra Nice kommer man let med toget til La Brigue.

Den tidløse landsby La Brigue putter sig i bjergene meget tæt på den italienske grænse og byder på smuk arkitektur og gamle huse med farverige facader. Byen byttede sit italienske flag for et fransk i 1947, og området bærer præg af denne fusion mellem fransk og italiensk, som man finder i både sproget, maden og kulturen.

Overnatning i La Brigue.

2

Dag 2: Rundvandring fra La Brigue

Distance: 12 km | Opstigning: 550 m | Nedstigning: 550 m| Tid: ca. 4 t.

Fra La Brigue går det opad langs en snæver dal, der vrimler med vild lavendel, timian og vintersar. Du passerer ruinerne af gamle stenhuse, inden du når Boselia-passet og begynder en bjergtagende og panoramisk nedstigning mod Tende, som er den sidste by inden den italienske grænse. Tag en velfortjent pause på en af de lokale caféer, inden du returnerer til La Brigue enten til fods eller med tog.

Overnatning i La Brigue.

3

Dag 3: Breil sur Roya til Sospel

Distance: 15 km | Opstigning: 600 m | Nedstigning: 550 m| Tid: ca. 5½ t.

Om morgenen får du et kort lift til Breil sur Roya, hvor dagens vandring begynder. Du forlader Breil sur Roya til fods og vil snart have skønne panoramaudsyn over dalen. Der er to forskellige højtliggende stier, man kan vandre ad – vi har valgt den mindst befærdede, som følger gamle stenterrasser med spredte oliventræer. Efter et stykke tid når du den spektakulære spøgelsesby Piène Haute, som er mere italiensk end fransk, og som ligger højt over dalen. Herefter fører stien dig ind i Italien – til den farverige by Olivetta – og så tilbage til Frankrig og byen Sospel. Sospel er en autentisk bjergby fra middelalderen med en gammel toldbro, der krydser Brévera-floden.

Overnatning i Sospel (marked torsdag morgen).

4

Dag 4: Sospel til Sainte Agnès

Distance: 10 km | Opstigning: 550 m | Nedstigning: 550 m| Tid: ca. 4 t.

Denne morgen får du igen et kort lift til starten af din vandrerute. Efter en gradvis opstigning gennem en smuk bøgeskov kommer toppen af Mont Ours til syne. Nu hvor du befinder dig over 1.000 m over havet i De Sydlige Alper, åbenbarer Middelhavet sig for dig i hele sin majestætiske vælde. Til sidst når du klippetopbyen Sainte Agnès, der er listet som en af de smukkeste landsbyer i Frankrig og – med en beliggenhed i 800 meters højde – den højeste kystby i Europa.

Overnatning i Sainte Agnès.

5

Dag 5: Sainte Agnès til Menton

Distance: 14 km | Opstigning: 250 m | Nedstigning: 950 m | Tid: ca. 4½ t.

Picnic-frokost er inkluderet i dag.

Du forlader Sainte Agnès til fods og vandrer langs en dyb, smuk dal, indtil du når de glemte landsbyer Monti og Castellar. Castellar byder på maleriske gader og charmerende restauranter. Din sti fører dig til hjertet af byen Menton, som er den kønneste by langs Den Franske Riviera med sine labyrintiske, farverige gader og mange arkitektoniske skatte.

Sørg for at besøge byens markeder, før du tager videre. Hver morgen er der et overdækket marked, og herudover kan du tirsdag morgen finde et marked på Carei-torvet og lørdag morgen et fiskemarked ved havnen.

Overnatning i Menton.

6

Dag 6: Rundvandring på St. Jean Cap Ferrat

Distance: fra 11 km | Diverse korte kyststier | Tid: ca. 3-4 t.

Efter morgenmaden tager du toget sammen med din bagage fra Menton til Villefranche sur Mer. Det er en kort og malerisk togtur på en halv time (du skal selv sørge for at købe billet, ca. €4,5 pr. person). Efterlad din bagage på hotellet, inden du begynder på en smuk 3-4 timers kystvandretur rundt om den berømte halvø Cap Ferrat.

Overnatning i Villefranche sur Mer.

7

Dag 7: Trappen til Eze

Opstigning: 400 m | Nedstigning: 400 m | Tid: ca. 2 t.

Eze ligger kun 5 min. med tog fra Villefranche (du skal selv sørge for at købe billet, ca. €1,80 pr. person). Denne smukke middelalderby ligger som en ørnerede på en smal, stenet tinde med udsigt over Middelhavet. På toppen af den gamle fæstningsby ligger ruinerne af et slot fra 1100-tallet. Her finder man også den fantastiske Jardin Exotique, og udsigterne over Rivieraens kystlinje fra toppen er fuldstændig enestående!

Efter turen tager du toget tilbage til dit hotel.

Overnatning i Villefranche sur Mer.

8

Dag 8: Afgang

Au revoir – din vandreferie er ved vejs ende.


Find vej til La Brigue

Den nærmeste lufthavn er Nice Côte d’Azur.
La Brigue er let at komme til med direkte tog fra Nice. Du kan tjekke tider her.

Find vej fra Villefranche sur Mer

Der er regelmæssige tog fra Menton til Nice, som også stopper ved Villefranche sur Mer og Eze. Du kan finde tider og priser her.
La Brigue
Peregrine-Riviera-vandring
Sospel
Sospel
Sospel
Mont Ours hiking
Sainte Agnes
Riviera mountain trails
Hiking Sainte Agnes
Menton cathedral
Menton
Côte d'Azur
Hiking Cap Ferrat
French Riviera hiking
Eze
Eze cafe

Turanmeldelser

Der er endnu ikke nogen anmeldelser.

Skriv en anmeldelse

Vurdering