8 dage
Varighed
Moderat
Sværhedsgrad
Spanien
Sted
hele året
Rejseperiode

Vandring i Sierra de Grazalema: Højdepunkter

  Gå langs de fredfyldte stier i Sierra de Grazalema Naturpark.

  Opdag Andalusiens ’hvide landsbyer’ med hver deres charmerende beliggenhed.

 Nyd fantastisk bjergvandring gennem det dramatiske kalkstenslandskab.

 Hold udkig efter stenbukke, ørne og gåsegribbe.

  Udforsk Rondas imponerende bjergtop-citadel med mauriske og europæiske monumenter.


Andalusien er den mest ’spanske’ af Spaniens provinser; her finder man både fiestaer og flamenco samt et tørt, solrigt landskab oversået med maleriske, hvidvaskede landsbyer. Så snart man bevæger sig væk fra Costa del Sol, vil man opdage, at det meste af provinsen stadig er traditionel og uspoleret, og Andalusiens mange fine vandreruter vil føre til smukke steder, som 95% af områdets besøgende aldrig ser.

Sierra de Grazalema Naturpark er en grøn oase i det uspolerede, bjergrige område mellem Cádiz og Ronda. Den 534 km2 store park kom i 1977, som den første i Spanien, på UNESCOs Verdensarvsliste. En vandreferie i dette område vil byde på fantastisk bjergvandring gennem storslåede kalkstenslandskaber med smukke enge, frodige floddale og ørne og gåsegribbe, der svæver i luften ovenover.

Området er desuden fyldt med maleriske, hvide landsbyer eller ’pueblos blancos’ med eksotiske navne som Zahara de la Sierra, Benaocaz og Montejaque, hvis snævre gader tumler sig ned langs bjergsiderne. De udendørs skyggefulde terrasser tilbyder tiltrængte forfriskninger i form af lækker lokal tapas og kølig vin.

Din selvguidede tur ender i den spektakulære mauriske by Ronda. Byen består bl.a. af et fantastisk bjergtop-citadel med en dyb kløft og et tyrefægtningsmuseum, der skildrer byens stærke tyrefægtningstradition, der bl.a. er blevet udødeliggjort af Ernest Hemingway.

8 DAGE Fra 3.499 kr. pr. person i dobbeltværelse (højsæsontillæg i sommerperioden).
SOLOTILLÆG 1.200 kr.
INDKVARTERING De charmerende små hoteller på denne tur er omhyggeligt udvalgt på grund af deres beliggenhed, atmosfære og/eller enestående service. Du kommer til at bo i hjertet af ’pueblos blancos’ og vil have rigelig tid til at udforske de snævre gader. Alle værelser er en suite og det er muligt at booke ekstra overnatninger på alle hotellerne.
REJSEPERIODE Hele året bortset fra juli og august (på grund af meget høje temperaturer)
INKLUDERET
7 overnatninger med morgenmad
Kort og detaljeret rutebeskrivelse (på engelsk)
Bagagetransport
Privat transport på dag 1 og dag 5.
Info om restauranter og interessante steder langs ruten
24 timers telefonassistance
IKKE INKLUDERET
Fly
Rejseforsikring
Transport til Ronda på dag 1
Transport fra det sidste overnatningssted i Ronda
Frokost og aftensmad

 

1

Dag 1: Ankomst til Andalusien

Grazalema er en billedskøn andalusisk hvid by, hvis smalle, stejle gader mellem kridhvide huse fører brat ned ad Sierra de Grazalemas bjergsider. De lokale kødfyldte gryderetter er lækre. Her bor du de første to nætter i en traditionel landsbykro med en restaurant, der er specialist i lokale retter. Desuden er der en dejlig, kølig terrasse.

Overnatning i Grazalema.

2

Dag 2: Rundvandring fra Grazalema

Distance: 5-9 km | Opstigning/nedstigning: 285-500 m | Tid: ca. 3-4½ t.

På den første vandredag har man et valg mellem to cirkulære ruter. Begge ruter fører gennem smukt, uspoleret landskab med Andalusiens karakteristiske rødlige jord prydet med sjældne nåletræer og vilde orkideer. Ingen af vandreruterne er for lange til, at man har tid til at slappe af om aftenen med en kølig drink på en udendørs terrasse eller udforske de små lokale butikker i landsbyen.

Overnatning i Grazalema.

3

Dag 3: Grazalema til Benaocaz

Distance: 11½-16 km | Opstigning/nedstigning: 350-500 m | Tid: ca. 5-5½ t.Igen har man valget mellem to forskellige vandreruter. På begge ruter går man ad stenede stier gennem kalkstenslandskab og korkegslunde og passerer undervejs traditionelle kvægfarme – de såkaldte ‘cortijos’.

Rute 1 (Grazalema-Benaocaz) er den korteste rute, men indbefatter en opstigning til passet ved Puerto Boyar.

Rute 2 (Grazalema-Villaluenga) er længere, men lettere, idet man går på fladt terræn (derefter taxatransport fra Villaluenga til Benaocaz).

Indkvarteringen finder sted i den hvide landsby (‘pueblo blanco’) Benaocaz, der er smukt beliggende på en bjergtop. Landsbyens historie går helt tilbage til romertiden og byder på panoramaudsigt over det omgivende landskab.

Overnatning i Benaocaz.

4

Dag 4: Rundvandring fra Benaocaz

Distance: 6-7 km | Opstigning/nedstigning: 200-400 m | Tid: ca. 2-3 t.

Benaocaz er start- og slutpunkt for mange vandreture i Sierra de Grazalema Naturpark, så vandremulighederne er mange. Om formiddagen kan man tage en kort rundtur ad en historisk sti og komme op til en yngleplads for gåsegribbe. Det er samtidig et fantastisk udsigtspunkt med et storslået udsyn.

Om eftermiddagen kan man så følge den gamle romerske vej ned til den livlige by Ubriqe, der er berømt for sine lædervarer. Man kan vælge at nyde sin middag der, før man vender tilbage til indkvarteringen i Benaocaz.

Overnatning i Benaocaz.

5

Dag 5: Benaocaz til Montejaque

Distance: 17½ km | Opstigning: 475 m | Nedstigning: 650 m | Tid: ca. 6 t.

Dagens rute er lidt længere end de tidligere, men ikke så krævende. Man starter med et kort lift til landsbyen Villaluenga del Rosario, der har et museum for håndlavede oste. Derfra vandrer man ned i dalen Llanos del Republicano, og passerer undervejs en dyb hule, hvor floden forsvinder under jorden. Man fortsætter videre mellem Sierra de Libar og Sierra del Palos bjerge, forbi vidunderlige kalkstensskulpturer, inden man når Montejaque, som er endnu en smuk landsby og den sidste ‘pueblo blanco’ på turen. Dit hotel ligger i hjertet af landsbyen og byder på charmerende værelser med typisk andalusisk udsmykning.

Overnatning i Montejaque.

6

Dag 6: Valg mellem to vandreruter

Distance: 8-13 km | Opstigning/nedstigning: 350-625 m | Tid: ca. 3-5 t.

Valg mellem to vandreruter fra Montejaque:

Rute 1: En behagelig rundtur fra Montejaque via bjergtoppen El Hacho. Denne rute følger brede grusveje gennem Rio Campobuche-dalen og landlige stier gennem skove og olivenlunde.

Rute 2: En mulighed for at besøge nogle af Andalusiens ældste og mest fascinerende huler; ‘La Cueva de la Pileta’ med smukke stalaktitter og stalakmitter samt forhistoriske hulemalerier. Man går først til landsbyen Benaoján (som kun kan nås ad asfalterede veje, inklusive 800 m på hovedvejen), men derefter har man et smukt stykke gennem en middelhavsskov, fulgt af en stejl stigning på gedestier op til hulen. Der er ikke mulighed for rundtur her, så enten må men gå tilbage samme vej eller bestille en taxa ved hulen for at komme tilbage til Montejaque.

Overnatning i Montejaque.

7

Dag 7: Montejaque til Ronda

Distance 11½ km | Opstigning: 440 m | Nedstigning: 420 m | Tid: ca. 4½ t.

En behagelig vandredag i landlige omgivelser, der begynder ad en gammel brostensbelagt sti, før man gennem et område med marker og små familiegårde når det spektakulært beliggende mauriske citadel i Ronda, der er en af Spaniens ældste byer. Byen er bogstavelig talt delt i to af den dybe kløft El Tajo. De to bydele er forbundet via 1800-tals-broen Puente Nuevo, hvorfra man har byens bedste udsigt. Byen har en broget og romantisk fortid, og den gamle by La Ciudad er fyldt med renæssancepalæer, moskeer og museer. Indkvartering er i et komfortabelt 3-stjernet hotel på en smuk plaza i den gamle bys centrum.

Overnatning i Ronda

8

Dag 8: Afgang fra Ronda

Turen slutter i dag efter morgenmaden. Vend tilbage til Malaga for hjemflyvning eller overvej at udvide turen med et besøg i Sevilla (let adgang med bus eller tog), Cádiz eller Granada.

Find vej til Grazalema

Det anbefales at flyve til Malaga. Både SAS, Norwegian, Ryanair og Vueling har direkte forbindelser fra København. Flytiden er 3 timer og 40 minutter.Man kan også flyve til Malaga fra Billund med Ryanair eller fra Aarhus med SAS.//Fra Malaga Lufthavn kan du tage en taxa, et tog eller en shuttle bus til byens centrum.Herfra skal du videre til Ronda med bus. Tjek tider og priser hos Avanza bus og Damas bus. Det tager ca. tre timer.Transport fra Ronda busstation til dit første overnatningssted er forudbestilt og inkluderet i din pakke.

Find vej fra Ronda

Tag en bus fra Ronda tilbage til Malaga med Avanza eller Damas. Rejsetiden er ca. tre timer.//Fra centrum af Malaga kan du nå lufthavnen med enten bus, tog eller taxa.

Ronda, Sierra de Grazalema, Andalucia
Grazalema
Grazalema
monument to local traditions, Grazalema
Grazalema street
hiking in the Sierra de Grazalema
zahara-de-la-sierra
Zahara de la Sierra
view-of-zahara-de-la-sierra
Sierra de Grazalema pine woods
public fountain
Iberian pigs
Montejaque, Sierra de Grazalema
Ronda-william-fernandes-1283863-unsplash
Mirador de Aldehuela, Ronda
Puente Nuevo, Ronda
Plaza de Toros, Ronda
El Tajo Gorge, Ronda
Ronda

Turanmeldelser

Der er endnu ikke nogen anmeldelser.

Skriv en anmeldelse

Vurdering