5 dage
Varighed
Moderat
Sværhedsgrad
Frankrig
Sted
marts-november
Rejseperiode

  Besøg tidløse landsbyer, der putter sig i skovklædte dale omgivet af høje bjerge.

  Bliv fascineret af den særlige kultur, der er en blanding af italienske og franske påvirkninger.

  Se den smukke højtliggende landsby Sainte Agnès.

  Nyd de skiftende landskaber i takt med, at du bevæger dig fra Alperne til Middelhavet.

  Udforsk den kønne ’italienske’ by Menton ved Middelhavets kyst.

Bag Den Franske Rivieras glitter og glamour rejser De Sydlige Alper sig dramatisk og huser små, idylliske landsbyer, der gemmer sig i frodige dale eller knejser på stejle klippetoppe. De ældgamle stier, der bl.a. snor sig gennem grønne skove og smukke olivenlunde, starter højt over havet med bjergtagende udsigter og fører dig efterhånden helt ned til det skinnende Middelhav. Her finder du den farverige, ’italienske’ kystby Menton, der er en af de smukkeste byer på Côte d’Azur-kysten.

En længere version af denne tur findes her.

5 DAGE Fra 3.699 kr. pr. person i dobbeltværelse*.

*Højsæsontillæg i travle perioder.
*Solotillæg for enkeltrejsende.

INDKVARTERING 4 overnatninger i charmerende hoteller og B&B’s med morgenmad. Alle værelser er en suite.
REJSEPERIODE 1. marts til 15. november (bortset fra ugen, hvor der afholdes Monaco Grand Prix).
INDKLUDERET
4 overnatninger på udvalgte hoteller med en suite-faciliteter
4 x morgenmad
1 x picnic-frokost på dag 4
Bagagetransport dag 2-4
Dag 3: Taxatransport fra Sospel til Castillon-passet (starten på dagens vandrerute)
Kort og detaljeret rutebeskrivelse (på engelsk)
24 timers telefonassistance
IKKE INKLUDERET
Fly og rejseforsikring
Frokost og aftensmad, medmindre andet er angivet
Transport til dit første hotel i Breil Sur Roya
Transport fra Menton
Alt andet, der ikke er nævnt under inkluderet
VALGFRI EKSTRAYDELSER
Ekstra overnatninger før, i løbet af eller efter vandreferien
Enkeltværelse(r)

Denne tur egner sig for personer, som er vant til regelmæssig og udholdende motion (såsom vandring, cykling, løb etc.), og som kan klare at gå (langsomt) opad i op til 2 timer ad gangen. Vandreturene tager som regel maks. 5 timer i et ret varieret terræn, der dog ikke er teknisk svært, med op til 600 m opstigning pr. dag.

1

Dag 1: Ankomst til Breil sur Roya

Din vandreferie starter i Breil sur Roya, som er en billedskøn by ved bredden af Roya-floden – langt fra kystens mylder og travlhed. Her, midt imellem frodige bjerge, synes tiden at stå stille. Byen er formet som en halvmåne langs vandet med farverige brostensbelagte gader og bærer tegn på både italienske og franske påvirkninger. Du vil høre begge sprog blive talt i byen og kan se de to kulturer afspejlet i bl.a. arkitekturen og maden.

Overnatning i Breil sur Roya (marked tirsdag og torsdag morgen).

2

Dag 2: Breil sur Roya til Sospel

Distance: 15 km | Opstigning: 600 m | Nedstigning: 550 m| Tid: ca. 5½ t.

Din første vandredag fører dig over grænsen til Italien, inden du senere krydser tilbage til Frankrig. Du forlader Breil sur Roya til fods og vil snart have skønne panoramaudsyn over dalen. Der er to forskellige højtliggende stier, man kan vandre ad – vi har valgt den mindst befærdede, som følger gamle stenterrasser med spredte oliventræer. Efter et stykke tid når du den spektakulære spøgelsesby Piène Haute, som er mere italiensk end fransk, og som ligger højt over dalen. Herefter fører stien dig ind i Italien – til den farverige by Olivetta – og så tilbage til Frankrig og byen Sospel. Sospel er en autentisk bjergby fra middelalderen med en gammel toldbro, der krydser Brévera-floden.

Overnatning i Sospel (marked torsdag morgen).

3

Dag 3: Sospel til Sainte Agnès

Distance: 10 km | Opstigning: 550 m | Nedstigning: 550 m| Tid: ca. 4 t.

Denne morgen får du et kort lift til starten af din vandrerute. Efter en gradvis opstigning gennem en smuk bøgeskov kommer toppen af Mont Ours til syne. Nu hvor du befinder dig over 1.000 m over havet i De Sydlige Alper, åbenbarer Middelhavet sig for dig i hele sin majestætiske vælde. Til sidst når du klippetopbyen Sainte Agnès, der er listet som en af de smukkeste landsbyer i Frankrig og – med en beliggenhed i 800 meters højde – den højeste kystby i Europa.

Overnatning i Sainte Agnès.

4

Dag 4: Sainte Agnès til Menton

Distance: 14 km | Opstigning: 250 m | Nedstigning: 950 m | Tid: ca. 4½ t.

Picnic-frokost er inkluderet i dag.

Du forlader Sainte Agnès til fods og vandrer langs en dyb, smuk dal, indtil du når de glemte landsbyer Monti og Castellar. Castellar byder på maleriske gader og charmerende restauranter. Din sti fører dig til hjertet af byen Menton, som er den kønneste by langs Den Franske Riviera med sine labyrintiske, farverige gader og mange arkitektoniske skatte.

Overnatning i Menton.

5

Dag 5: Afgang

Au revoir – din vandreferie er ved vejs ende.

Vi vil kraftigt anbefale at booke en ekstra overnatning i Menton, da der er en masse at se og lave i denne smukke middelhavsby. Sørg for at besøge byens markeder, før du tager af sted. Hver morgen er der et overdækket marked, og herudover kan du tirsdag morgen finde et marked på Carei-torvet og lørdag morgen et fiskemarked ved havnen.

Der er regelmæssige tog langs kysten fra Menton til Nice.

Find vej til Breil sur Roya

Den nærmeste lufthavn er Nice Côte d’Azur Lufthavn: https://en.nice.aeroport.fr/
Breil sur Roya er let at komme til med tog fra Nice. Du kan tjekke tider på følgende link: http://www.ter.sncf.com/paca

Find vej fra Menton

Der er regelmæssige tog fra Menton til Nice.
Breil sur Roya
Alpes Maritimes
Peregrine-Riviera-vandring
Sospel
Boulangerie, French Riviera
Sospel, Alpes Maritimes
Sospel
Sospel Cathedral
Hiking Mont Ours
Sainte Agnes
Hiking the Alpes Maritimes
Sainte Agnes
Hiking French Riviera
Alpes Maritimes
Menton
Menton

Turanmeldelser

Der er endnu ikke nogen anmeldelser.

Skriv en anmeldelse

Vurdering