Arrangør:

Wild Rover Travel I/S

Jensløvs Tværvej 10, st. th.

2920 Charlottenlund

CVR: 39489988

Tilsluttet Rejsegarantifonden nr. 2910

E-mail: info@wildrovertravel.com // Tlf.: +45 23 11 31 78

Bestilling:

Ture bestilles via bookingformularen på hjemmesiden. Bestillingen er bindende for kunden fra det øjeblik, den afgives, og kan først afgives, når kunden har accepteret nærværende handelsbetingelser. Afbestillingsreglerne gælder fra dette tidspunkt for samtlige personer, som bestillingen omfatter. Efter afgivelse af bestilling modtager kunden en automatiseret e-mail, der bekræfter modtagelsen af bestillingen. Aftalen er bindende for Wild Rover Travel, når selskabet bekræfter bestillingen ved at fremsende en faktura pr. e-mail, der angiver rejsemål, dato og pris. Det er kundens pligt at tjekke, om de reserverede ydelser er korrekte. Hvis der konstateres et misforhold mellem det reserverede og det bekræftede, skal kunden omgående rette henvendelse til Wild Rover Travel. Det forudsættes, at kunden har sat sig grundigt ind i rejseplanen, de praktiske oplysninger og Wild Rover Travels gradueringssystem før tilmelding, og at kunden derved har valgt en tur, der ligger inden for hans/hendes fysiske formåen.

Wild Rover Travel vil forsøge at bekræfte en bestilling inden for 5 hverdage. Bekræftelsen afhænger af ledigheden hos indkvarteringsstederne. Hvis de indkvarteringssteder, vi normalt benytter, ikke er ledige, vil vi forsøge at tilbyde alternative indkvarteringssteder, hvilket kan medføre en ekstra udgift eller rabat afhængig af prisen på de alternative indkvarteringssteder (vi vil muligvis også foreslå ændringer til turplan eller startdato). Hvis kunden ikke kan godkende pris- eller datoændringerne, kan bestillingen annulleres uden omkostninger.

Betaling:

20% af det samlede beløb for rejsen skal indbetales ved modtagelse af bekræftelsesmailen og refunderes ikke ved evt. afbestilling. De resterende 80% skal betales senest 30 dage før turens start. Dato for indbetaling af restbeløb er anført på fakturaen. Vær opmærksom på, at vi ikke sender påmindelse om betaling af restbeløb, ligesom vi ikke fremsender kvittering for modtagelse af betaling. Ved bestilling mindre end 30 dage før turens start, skal det fulde beløb indbetales ved modtagelse af faktura. Rejsedokumenter vil blive fremsendt pr. e-mail, når det fulde beløb er modtaget. Al betaling foregår via bankoverførsel til Sydbank, konto: 7981-1135791.

Priser:

Vores turpriser er beregnet med indkvartering i delt dobbeltværelse. Hvis man rejser alene, opkræves et solotillæg. Priserne er baseret på indkvartering i B&Bs og hotelpensioner.

Afbestilling:

Ved afbestilling af rejse op til 30 dage inden afrejse refunderes det fulde beløb minus de 20%, der blev indbetalt ved modtagelse af bekræftelsesmailen. Ved afbestilling mellem 30-14 dage inden afrejse refunderes 50% af rejsens pris. Ved afbestilling af rejse senere end 14 dage inden afrejse gives der ingen refusion. Alle afbestillinger skal ske skriftligt.

Aflysning:

Hvis det danske udenrigsministerium fraråder at rejse til det område, hvor rejsen foregår, vil rejsen blive aflyst og den samlede pris refunderet.

Rejseforsikring:

Det anbefales på det kraftigste, at kunden tegner en dækkende rejseforsikring. Det er kundens eget ansvar at tegne en forsikring, der dækker alle kundens behov inkl. afbestilling. Kunden skal refundere alle tab eller udgifter, Wild Rover Travel måtte have som konsekvens af kundens manglende forsikringsdækning.

Afbrydelse af ophold:

Såfremt kunden af den ene eller anden grund afbryder en rejse, vil der ikke ske tilbagebetaling for ubrugte ydelser (hotel, bagagetransport etc.). Eventuelle omkostninger til transport, hotel eller andet i forbindelse med en afbrydelse bæres af kunden selv.

Reklamation:

Eventuelle reklamationer skal først og fremmest fremsættes til den lokale leverandør på destinationen. Hvis dette ikke afhjælper problemet, skal kunden straks kontakte Wild Rover Travel, så vi har mulighed for at afhjælpe. Krav mod Wild Rover Travel i forbindelse med en reklamation, som ikke kunne løses på stedet, skal være Wild Rover Travel i hænde senest 14 dage efter turens afslutning. Manglende reklamation på stedet og bevis herfor vil ofte medføre tab af retten til senere erstatning. Dansk ret skal regulere ethvert krav, der rejses over for Wild Rover Travel, og søgsmålet skal anlægges ved dansk domstol eller ved voldgift i Danmark.

Rejsegarantifonden:

Wild Rover Travel er tilsluttet Rejsegarantifonden nr. 2910, som sikrer kunden økonomisk i tilfælde af konkurs.