1: Om vores ture

Alle vores ture inkluderer indkvartering med morgenmad, en omfattende informationspakke med bl.a. kort og rutebeskrivelse og selvfølgelig 24 timers telefonassistance, mens du er af sted.

Bagagetransport er inkluderet på alle ture med undtagelse af kør-selv-ture og ture, hvor man bor det samme sted.

Aftensmad er generelt ikke inkluderet, medmindre du overnatter i afsidesliggende områder uden spisesteder. Dette giver dig fleksibiliteten til at spise, hvor du har lyst, i stedet for at være begrænset til hotelrestauranten.

Der kan være flere ting inkluderet på nogle af turene, hvilket fremgår af listen under fanen ’overblik’ på de enkelte tursider.

En ‘selvguidet’ tur betyder, at du ikke har nogen guide med. Vi forsyner dig med al den information, du behøver for at kunne finde vej på egen hånd. Udover de basale vandreinstruktioner inkluderer vores rutebeskrivelse også information om restauranter, caféer, interessante steder på vejen og små afstikkere, som er værd at tage (f.eks. til et udsigtspunkt).

I nødstilfælde har du 24 timers telefonassistance fra vores kontor og vores lokale samarbejdspartnere.

Udover at en selvguidet tur er en billigere måde at rejse på, tilskynder det også til selvstændig opdagelse, og giver dig mulighed for at nyde din egen unikke oplevelse i et tempo, der passer til lige netop dig.

Vi har et stort udvalg af selvguidede vandreferier med ruter, der passer til forskellige formniveauer – fra blide kystgåture til anstrengende bjergvandringer. Vores rangeringssystem er designet til at give dig en ide om, hvor hård hver tur er og hjælpe dig med at vælge den ferie, der passer til lige netop dig.

Overordnet set betyder niveau 1 korte distancer på lette stier, og niveau 5 betyder længere dage med en del opstigninger og nedstigninger hver dag.

Rangeringen af turene er naturligvis en overordnet vurdering, og der vil derfor være dage på hver enkelt tur, der vil være hårdere eller nemmere end andre dage. Da alle vores ture er selvguidede, har du mulighed for at tilpasse tempoet, så det altid passer til dig. Niveaubeskrivelserne nedenfor har til hensigt at give en overordnet retningslinje, som sammen med en grundig gennemgang af turbeskrivelsen kan hjælpe dig til at vælge den rigtige tur. Hvis du er i tvivl, så kontakt os endelig med de spørgsmål, du måtte have.

  1. Let
    Forholdsvis korte vandredage på gode stier med få op- og nedstigninger, måske en enkelt længere dag.
  2. Let til moderat
    Lidt længere vandredage med nogle op- og nedstigninger på gode, men somme tider stenede stier.
  3. Moderat
    Moderat vandring i varieret terræn med nogle lange dage og regelmæssige op- og nedstigninger. Nogle dage vil være mere udfordrende end andre.
  4. Moderat til udfordrende
    Længere dage med mere anstrengende vandring i et mere ujævnt terræn, forholdsvis lange og stejle op- og nedstigninger de fleste dage.
  5. Udfordrende
    Anstrengende vandring med lange dage, der byder på lange og stejle op- og nedstigninger i udfordrende terræn. Her kræves erfaring og god form.